Din søgning gav desværre ingen resultater
Mente du?
{{sugg}}Artikler
{{page.Title}}Kategorier
{{cat.Title}}Gå på opdagelse i de nye farver, striber, mønstre og materialer på tværs af Kählers mange kollektioner og serier. Designerne har udforsket Kählers designhistorie og videreudviklet de klassiske håndværksteknikker med et kunstnerisk udgangspunkt – det er hjertet i Kähler og har været det siden 1839. Der er noget for alle blandt Kählers mange nyheder.
Med naturen som inspirationskilde har MeyerLavigne skabt to nye vaser for Kähler med det legende og underfundige udtryk, der er designduoens signatur – deraf navnet Signature. Formen tager udgangspunkt i snerlens blomst, der elegant åbner sig op som en tragt. Snerlen har også en karakteristisk fin stribe langs midten af kronbladene, der har fundet vej til Signature i en poetisk fortolkning, som understreger vasernes unikke form.
En kunstnerisk fortolkning af naturen
Som et godt eksempel på MeyerLavignes humor og legende måde at designe på, stopper striberne ikke ved vasens top, men fortsætter ned i vasen. Det ser ikke kun smukt ud, men giver også en helt ny dimension til designet, når formen fremhæves både indefra og udefra.
Begge vaser er lavet i stentøj, og som Kählers håndværksmæssige tradition foreskriver det, er vaserne håndmalede og har det liv, den dynamik og autenticitet i udtrykket, som er vigtig for MeyerLavigne at få frem.
Signature er en vase der overrasker og har en keramikplade med huller, som placeres i vasens hals. Den er inspireret at lotusplantens frastand og gør det muligt at arrangere blomsterne præcis, som man vil have dem. Vasen kan naturligvis også bruges på traditionel vis uden pladen til en almindelig bundet buket.
Den ene vase er 20 cm høj og dekoreret med mosgrønne striber på den runde del af vasen, der forvandler sig til bredere striber med sorte prikker på den øverste del. Nærmest som støvdragere søger striberne opad og giver vasen liv og bevægelse. Vasen på 15 cm er håndmalet med striber, der starter brede på den runde del af vasen og bliver tynde og fine på den tragtformede del. Her er striberne i forskellige afdæmpede farver i nuancer, der smukt komplementerer hinanden.
Glasvasen, som har Hammershøi´s karakteristiske profileringer og tydelige riller som kendes fra keramikvaserne. Vasen er mundblæst og har sin egen smukke silhuette og en formmæssig lethed, samtidig med af at den har tyngde og stabilitet. Udtrykket er enkelt, tidløst og klæder mange forskellige blomster.
Vaserne er skabt af Hans-Christian Bauer, der har designet hele Kählers Hammershøi-serie med stor respekt for Kählers kunstneriske kulturarv, designhistorie og håndværkstraditioner. Serien er inspireret af kunstner Svend Hammershøis originale værker, hvor de markante riller står i kontrast til et rundt formsprog. Svend Hammershøi arbejdede for Kähler fra 1893 og gik med sit banebrydende arbejde over i kunst- og designhistorien. Fornyelse og autenticitet har altid været kodeord hos Kähler, og netop det nye og det autentiske forenes i Hammershøi-vaserne i glas, der både ærer og refererer til Kählers historie og ser frem i tiden med innovation og fornyelse.
De nye glasvaser med valnødens farve, er et elegant supplement til de andre dele i Hammershøi-serien. F.eks. som en del af borddækningen i kombination med stellet i fajance, hvor glasvaserne vil tilføre en ny og frisk lethed til det samlede udtryk. Eller i kombination med lysestager og skåle fra serien – smukt arrangeret på sofabordet, i vindueskarmen eller på kommoden.
Yndefulde valmuer i blød bevægelse. Stilke, der snor sig langs porcelænets former og nysgerrigt dukker op, når man mindst venter det. Hammershøi Poppy er helt sig eget, elegant og feminint.
Motiverne er skabt af kunstner Rikke Jacobsen, der arbejder med skønheden i valmuen og aktivt bruger både stilken, de første knopper og blomsten i fuldt flor. Med en fantastisk detaljerigdom smyger valmuerne sig rundt på det hvide Hammershøi-stel og skaber en smuk kontrast til porcelænets enkle og grafiske formsprog.
Som en tilføjelse til Hammershøi Poppy kommer nu æggebægre, minivaser og en bonbonniere i stellets poetiske univers med sart rosa valmuer fulde af liv og bevægelse.
De små æggebægere er dekoreret med en blomsterknop, der er på vej til at åbne sig – som når en ny dag starter ved morgenbordet. Brug æggebægrene sammen med andre dele i serien, og skab et elegant og gennemført morgenbord. Eller sæt dem sammen med det stel, du allerede har, og skab fornyelse med de små spirende historier, der udfolder sig på æggebægrene.
De fine miniature-vaser kommer som 3-pak og har hver sin unikke form og unikke udtryk. Valmuerne pryder to af vaserne, mens den tredje er ensfarvet nude i den samme feminine nuance som valmuernes kronblade.
Et sikkert tegn på forårets komme er den spirende bøg. Det er som om, naturen hvert år starter forfra og på ny giver hverdagen liv. Med lanceringen af Hammershøi Spring sætter Kähler foråret i fokus. De dekorerede, rillede vaser tager afsæt i udvalgte dele fra Kählers hvide klassiske stel, der løftes ind i et univers af naturalistiske akvareldekorationer med nordisk farve-DNA og en forårsgren som gennemgående designelement.
Serien er stilren og enkel i sit udtryk, og man kan tydeligt mærke de fine forårsfornemmelser i porcelænet takket være kunstneren Rikke Jacobsens poetiske lethed. Motiverne er klassiske, men med sit særlige touch formår hun at vække dem til live og gøre dem moderne. Farverne og motiverne skaber et helt særligt udtryk i samspil med det ikoniske rillede porcelæn, som er formgivet af Hans-Christian Bauer, og de dekorative forårsbebudere står stærkt som funktionelle stemningsgiver i den skandinaviske bolig.
Velkommen i et univers af ikonisk design hos Rosendahl Design Icons. Tilmeld dig vores nyhedsmail og få 10% i velkomstrabat på din første ordre. Bliv opdtateret på nyheder, inspiration, tilbud og meget mere.
Forsendelse
{{basket.FormattedShippingPriceIsoCurrency}}
Gaveindpakning
{{basket.FormattedGiftWrapOriginalPriceIsoCurrency}}
{{discount.Name}}
-{{discount.FormattedPriceIsoCurrency}}
Total
{{basket.FormattedOrderTotalIsoCurrency}}