Din søgning gav desværre ingen resultater
Mente du?
{{sugg}}Artikler
{{page.Title}}Kategorier
{{cat.Title}}Fortid og nutid mødes, når Holmegaard introducerer den første af en planlagt række specialproduktioner under konceptet Holmegaard Archives.
De første designs i den nye kollektion mundblæses på værkets værksted i to størrelser og farvevarianterne rosa, lavendel og konfetti, der hylder designklassikerens sydfranske navnetræk og indskriver den i tidens swirl-trend.
Provence-skålen designet af Per Lütken er en af de helt store klassikere fra Holmegaards arkiver, og gennem årene er skålen blevet blæst i mange forskellige farver og størrelser. I tråd med Provence-skålens farverige historie introducerer Holmegaard derfor Holmegaard Archives Provence, der sætter kulør på den ikoniske skål med nye og moderne farver.
Den rosa farve giver Provence-skålen et feminint og sart udtryk. De bløde former og den blide farve udstråler en dyb ro og indkapsler den tilstand af fordybelse, der skal til for at arbejde med et levende materiale som glas. Man kan nærmest fornemme dybden af det åndedrag, der har pustet liv i skålen, og det nærvær og den koncentration skålen er skabt med.
Den nye skål kommer også i en smuk lavendelfarve, der referer til det varme og farverige landskab fra det sydfranske Provence-område. Brug den som et lille stykke luksus i hverdagen, fx til smykker og servering af små snacks, eller udstille den som kurateret glaskunst i dit hjem. Hver Provence skål er unik og blæst uden brug af støbeform. Skålene varier i form og størrelse.
Den tredje farvevariant er konfetti, der sprudlende og legende afspejler Holmegaards kreativitet, opfindsomhed og mangfoldige farveunivers. Holmegaards glaspustere er kendte for deres nysgerrighed og lysten til at udforske glassets muligheder, og konfetti-skålen stråler netop af den kunstneriske energi, der er en del af Holmegaards DNA.
Håndværksteknisk skabes konfetti-effekten ved at påføre små, farvede glasstykker i hånden, der lægger sig forskelligt i glasset, så hver eneste skål bliver helt unik og derfor vil konfetti-effekten variere. Glasstykkerne smelter flot ind i den rosa glasmasse og bliver til abstrakte linjer, der følger Provence-skålens form og giver et legende og kunstnerisk udtryk.
Skålene er fulde af historie, men i en moderne kontekst, og er et perfekt eksempel på, hvordan Holmegaard skaber unikke refleksioner af fortid, nutid og fremtid i glas.
Provence-skålen er frit formgivet i hånden uden hverken træ- eller metalforme, og den dag i dag er det stadig svært at genskabe formen – en udfordring, som kun få glasmagere i verden mestrer. Per Lütken var en glaspuster i særklasse med stor respekt for håndværket. Men han havde også et enestående talent for at fange følelser og stemninger i glas, som Provence-skålen er et godt eksempel på. Lütken nåede at puste liv i mere end 3.000 glasdesigns, hvoraf mange, ligesom Provence-skålen, er blevet til klassikere med en høj samlerværdi.
I mange år har Provence-skålene været svære at opdrive, og især de specielle farver har været eftertragtede, men nu er det ikke længere kun de heldige på auktioner eller glade arvinger forundt at få en Provence-skål i en flot og anderledes farve.
Velkommen i et univers af ikonisk design hos Rosendahl Design Icons. Tilmeld dig vores nyhedsmail og få 10% i velkomstrabat på din første ordre. Bliv opdtateret på nyheder, inspiration, tilbud og meget mere.
Forsendelse
{{basket.FormattedShippingPriceIsoCurrency}}
Gaveindpakning
{{basket.FormattedGiftWrapOriginalPriceIsoCurrency}}
{{discount.Name}}
-{{discount.FormattedPriceIsoCurrency}}
Total
{{basket.FormattedOrderTotalIsoCurrency}}